Nyheder

10. juni 2009

Analyser af fremtidens affaldsforbrænding afsluttet

Med færdiggørelsen af en samfundsøkonomisk vurdering afslutter affald danmark sin omfattende analyse af fremtidens affaldsforbrænding.

affald danmark repræsenterer 70 procent af forbrændingskapaciteten i Danmark. Derfor har foreningen ønsket et neutralt og troværdig beslutningsgrundlag, der samtidig kan kvalificere debatten om, hvordan vi indretter fremtidens affaldsforbrænding.

affald danmark har i alt fået udarbejdet 3 uafhængige analyser. Det drejer sig om:

En kapacitetsanalyse (ved Rambøll), der viser, at der fortsat er behov for både forbrænding og medforbrænding af affald, hvis der skal være sikkerhed for fremtidig behandlingskapacitet – også med forventet øget genanvendelse af affald.

En miljøvurdering (Ved DTU Miljø), der viser, at dedikeret forbrænding, medforbrænding og bioforgasning i store træk er miljømæssigt ligeværdige – med en lille fordel til medforbrænding vedr. drivhuseffekt og en lille fordel til dedikeret forbrænding vedr. anden luftforurening.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) der viser, at ingen af de forbrændingsmetoder, dedikeret forbrænding, medforbrænding og bioforgasning, giver entydige samfundsøkonomiske fordele frem for andre.

Læs også affald danmarks pressemeddelelse

Læs et resume af den samfundsøkonomiske vurdering

Læs Ea Energianalyses kvalitetssikringsrapport af den samfundsøkonomiske vurdering