Vejen til fremtidens affaldsplanlægning

affald danmark er gået sammen med RenoSam og KL om at udvikle et idekatalog med ideer og løsninger til brug for den kommende kommunale affaldsplanlægning. Projektet er finansieret af Dansk Retursystem.

Du kan følge projektet på KL’s hjemmeside

Dialogmøde om deponeringsbekendtgørelsen

Miljøstyrelsen har inviteret os til dialogmøde om deponeringsbekendtgørelsen.

Se Miljøstyrelsens oplæg her.
Se affald danmarks efterfølgende bemærkninger her.

Benchmarking på genbrugsstationer i affald danmark

affald danmark har gennemført en sammenligning af økonomi, effektivitet og serviceniveau for genbrugsstationerne hos Amagerforbrænding, Vestforbrænding og Århus Kommunale Værker.
Formålet var at udveksle erfaringer med effektivisering på genbrugsstationerne set i forhold til serviceniveau.

Se resultatet for 2007

Høringssvar om affaldsafgift

Skatteministeriet har foreslået en omlægning af affaldsafgiften på forbrænding fra en afgift på indvejet affald til afgift på produceret energi, der anvendes til rumvarme. Formålet er bl.a. at ligestille anvendelsen af affald med anvendelse af fossile brændsler.
Læs affald danmarks høringssvar om affaldsafgiften

Workshop om genanvendelsesbekendtgørelsen

affald danmark inviterer sammen med DAFONET til workshop om genanvendelsesbekendtgørelsen den 24. november 2008 hos DONG Energy i Skærbæk. Formålet med workshoppen er at invitere branchen til at deltage i overvejelserne og komme med input til, hvordan vi kan udforme reglerne, primært med fokus på anvendelsen af slagger/asker i de store projekter. Se invitationen her.

Vurdering af konsekvenserne af energiafgiftsmodellen

affald danmark yddyber i et brev til Skatteministeriet vores vurderinger af konsekvenserne ved en omlægning af afgiften på forbrænding af affald til en energiafgiftsmodel. Brevet belyser bl.a.:

• Nuværende afgifter – varmekunder eller affaldskunder
• Modtagelse af affald på affaldsforbrændingsanlæg
• Incitamenter til energieffektive anlæg
• Lave brændværdier
• Elproduktion contra varmeproduktion

Læs brevet

Medforbrænding er ok for miljøet

affald danmark har i dag offentliggjort en ny undersøgelse udført af DTU Miljø der viser at affaldsforbrænding, medforbrænding og bioforgasning er miljømæssigt ligeværdige behandlingsmetoder til affald.

Danskerne producerer stadig mere affald, og forbrændingsanlæggene har svært ved at følge med. I de kommende år forudses derfor milliardinvesteringer i den danske affaldssektor.

Der har været ivrig diskussion af metoder, der kunne hjælpe til at løse dette problem – ud over blot at udvide kapaciteten af dedikeret forbrænding. De vigtigste har været medforbrænding af affald på kulkraftværker og såkaldt bioforgasning af dele af husholdningsaffaldet. I den nye undersøgelse vurderer eksperter miljøkonsekvenserne af metoderne.

”Vi har set frem til denne undersøgelse, fordi den giver os et kvalificeret grundlag for at diskutere fremtidens affaldsforbrænding, og dermed træffe de rigtige beslutninger. Det er i hele samfundets interesse,” siger sekretariatschef i affald danmark, Leif Mortensen.

Den overordnede konklusion er, at de tre metoder er miljømæssigt ligeværdige. Medforbrænding fører i nogle af scenarierne til en marginalt højere udledning af tungmetaller, som til gengæld opvejes af en reduceret CO2-udledning til gavn for klimaet.

Ligeværdigheden gælder dog kun, hvis varmen fra almindelig affaldsforbrænding udnyttes optimalt. Hvis det ikke sker, vil medforbrænding faktisk være miljømæssigt bedre end de andre metoder, især med hensyn til klimaet men også i forhold til udledningen af tungmetaller.

”Konklusionerne indebærer, at både medforbrænding såvel som bioforgasning er metoder, der må tages seriøst i den fremtidige planlægning. affald danmark har nu igangsat en samfundsøkonomisk analyse af de forskellige metoder, som ventes klar ved udgangen af 2008. De to analyser tilsammen vil give et solidt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger for affaldsforbrænding i fremtidens Danmark,” fastslår Leif Mortensen.

Læs affald danmarks pressemeddelelse
Hent DTU Miljø og affald danmarks rapport Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer (.pdf, 600 Kb)

Læs også artiklen Danmark mangler kapacitet til affaldsforbrænding

Affaldsrammedirektivet er vedtaget

Parlamentets plenum har bakket kraftigt op om den kompromispakke, som Caroline Jackson havde forhandlet på plads med Ministerrådet. Den vedtagne tekst kan læses her.

I forhold til det nugældende direktiv vil affaldsrammedirektiv nu fremvise følgende nye elementer:

• Affaldspolitikken indskrives i den generelle målsætning om beskyttelse af miljøet og folkesundheden
• Et femtrins hierarki etablerer prioriteter mellem de forskellige håndteringsmetoder
• Biprodukter defineres i direktivets tekst ved at præcisere hvilke kriterier materialer eller substanser skal leve op til, for kunne betragtes som biprodukter. Disse kriterier hentes fra retspraksissen fra EU-domstolen.
• Der etableres en metode for at kunne bestemme hvornår behandlet affald kan høre op med at blive betragtet som affald.
• Forebyggelse af affald bliver en integreret del af direktivet. Der etableres en køreplan for at konkretisere Fællesskabsinitiativer på området, inklusiv fastlæggelse i 2014 af kvantitative målsætninger, der skal nås inden 2020 og inklusiv den forpligtelse, der pålægges medlemsstaterne om at udarbejde forebyggelsesprogrammer.
• For første gang vil rammedirektivet indeholde bestemmelser om genanvendelse af affald, herunder minimumsmålsætninger for visse materialestrømme i husholdningsaffald (50 % for plast, metal, papir og glas) og for bygge- og anlægsaffald (70 %), som skal nås inden 2020. Målsætningerne skal overvejes på ny inden udgangen af 2014.
• Der indføres en separat artikel om bioaffald, der dog formuleres i så brede vendinger, at der ikke foreskrives én bestemt håndteringsmetode.
• Forbrænding med effektiv energiudnyttelse defineres som nyttiggørelse. Om energiudnyttelsen er effektiv fastlægges ved hjælp af en formel. Eksisterende anlæg, der har en energiudnyttelse på 0,6 eller derover og nye anlæg, der har en energiudnyttelse på 0,65 eller højere betragtes som nyttiggørelsesanlæg. Erhvervsaffald der brændes på sådanne anlæg kan frit importeres eller eksporteres dog med følgende begrænsning: De kompetente myndigheder kan modsætte sig import af forbrændingsegnet affald, såfremt denne import resulterer i, at nationalt forbrændingsegnet affald deponeres eller behandles på en måde, der ikke stemmer overens med de nationale affaldsplaner. Ved grænseoverskridende transport reguleres blandet husholdningsaffald af reglerne for affald til bortskaffelse, selvom det behandles på et nyttiggørelsesanlæg.

Fremtidige modeller for håndtering af forbrændingsområdet

affald danmark har sammen med DI og KL fremsendt en fælles henvendelse til Miljøstyrelsen om fremtidige modeller for håndtering af forbrændingsområdet.
Formålet med henvendelsen er at illustrere, at der findes konkrete modeller til at håndtere den mulige situation, at erhvervsaffald markedsudsættes, mens husholdningsaffaldet fortsætter under den kommunale håndtering, vi har i dag.

Læs henvendelsen
Læs modellerne

To nye medlemmer i affald danmark

1. maj bød vi velkommen til DSV Miljø og Renoflex-Gruppen i vores medlemsskare. affald danmark fortsætter hermed den udvidelse af medlemskredsen, der blev påbegyndt i 2007. Foreningen dækker nu en endnu bredere palet indenfor affaldshåndtering, hvor fællesnævneren er, at medlemmerne hører til de seriøse, væsentlige behandlere i affaldsbranchen. Pressemeddelsen kan læses her.

Forbrænding er nyttiggørelse – jf. Parlamentets miljøudvalg

8. april var der afstemning i Parlamentets miljøudvalg om de 248 ændringsforslag, der var stillet til Rådets fælles holdning til Affaldsrammedirektivet (den første etape af andenbehandlingen).

Det mest iøjnefaldende resultat var et flertal i udvalget for, at energieffektive forbrændingsanlæg skal betragtes som nyttiggørelsesanlæg. Formlen for beregning af energieffektivitet beholdes som fodnote til R1 i Bilag II og definitionen af nyttiggørelse fastholder i bisætningen ”i anlægget eller i samfundet generelt”, hvilket muliggør at vurdere erstatning af ressourcer ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Dette er en forudsætning for, at affaldsbehandling kan klassificeres som nyttiggørelse, idet substitution af ressourcer (fossile brændstoffer) finder sted udenfor selve anlægget.

Det er endnu for tidligt at give en detaljeret gennemgang af resultaterne, men nedenfor gennemgås øvrige væsentligste beslutninger:

• Affaldshierarkiet skal være en generel regel (mod Rådets orienterende princip), som det skal være muligt at afvige fra ved anvendelse af livscyklustankegang (og ikke som under førstebehandlingen livscyklusvurderinger);

• Mindre justeringer af direktivets anvendelsesområde;

• Definitionen af genanvendelse strammes, især hvad angår de processer, der udelukkes;

• Hele artiklen om biprodukter slettes. Dette medfører, at man går tilbage til retspraksis og Kommissionens fortolkende meddelelse om biprodukter, der anvendes som vejledning ved individuelle vurderinger af, om noget bør betragtes som affald eller biprodukt;

• Bestemmelserne om affaldsfasens ophør (end-of-waste) strammes ved
  - at affald kun må omklassificeres til ikke-affald efter en behandling, der har genanvendelse som formål
  - Miljø- og kvalitetskriterier for omklassificeringen skal vedtages politisk i henhold til den fælles beslutningstagningsprocedure
  - Medlemsstaterne fratages muligheden for at foretage en national omklassificering;

• Bestemmelserne vedrørende farligt affald strammes:
  - Blandingsforbuddet styrkes
  - Forbuddet mod fortynding præciseres
  - Undtagelse fra godkendelseskrav fjernes fra anlæg, der behandler farligt affald
  - Der stilles krav om affaldets sporbarhed;

• Genanvendelsesmålsætninger for såvel husholdningsaffald, bygge/anlægsaffald som industriaffald. Kommissionen havde ønsket at holde industriaffaldet udenfor. At genanvendelsesmålsætninger fastlægges for alt affald, er et skridt i retning af det kompromis, som sekretariatet arbejder for, nemlig at få vedtaget en genanvendelsesmålsætning, der udtrykkes som en procentdel af totale affaldsmængder;

• Forskellige ændringsforslag blev vedtaget vedrørende bioaffald, herunder separat indsamling og prioritet til materialegenanvendelse. Det vurderes dog, at disse ændringsforslag ikke vil overleve forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet.

Alt i alt en (med affald danmarks øjne) positiv udvikling, der bringer Råd og Parlament tættere på enighed om affaldsrammedirektivet og hermed baner vejen for en andenbehandlingsaftale. Lykkes det for det slovenske formandskab at nå sådan en aftale, vil direktivet blive færdigbehandlet inden sommeren.

affald danmark har aftalt et møde med Parlamentets ordfører i den nærmeste fremtid med henblik på at vurdere resultaterne af dagens afstemning og skitsere mulige kompromiser mellem Rådet og Parlamentet.

Miljøministeren enig i behov for mere forbrændingskapacitet

Miljøministeren har svaret på et spørgsmål fra Enhedslisten. Spørgsmålet lød:

”Vil ministeren tage initiativer, der kan nedbringe mængden af affald, i stedet for bevidstløst at udvide afbrændingskapaciteten?”

Ministeren har svaret, at det er regeringens målsætning at begrænse affaldsmængden og at den første del af den nationale affaldsstrategi 2009-12 vil indeholde nye miljømæssige målsætninger for genanvendeligt erhvervsaffald.

Men ministeren svarer også, at Miljøstyrelsen i store træk er enig i konklusionerne i affald danmarks kapacitetsrapport, nemlig at der skal opføres mere kapacitet til forbrænding af affald for at følge med væksten i affaldsmængderne.

Desuden svarer han, at den første del af den kommende nationale affaldsstrategi 2009-12 bl.a. vil indeholde en kapacitetsplan for deponering, forbrænding og bortskaffelse af farligt affald. En anden del af den nationale strategi vil komme senere med initiativer til udmøntning af det reviderede affaldsrammedirektiv.

Klik her for at se spørgsmål og svar.
Klik her for rapporten Vurdering af mængden af forbrændingsegnet affald i Danmark.

Danmark mangler kapacitet til affaldsforbrænding

Danmark producerer mere affald end nogensinde. Der skal milliardinvesteringer til nu, ellers vil mængden af deponeret affald og lossepladser vokse i de kommende årtier.

Det er konklusionen, efter at Rambøll for affald danmark har fremskrevet behovene for affaldsforbrænding frem til år 2030. Miljøstyrelsen har efterlyst et overblik over Danmarks forbrændingskapacitet og andre muligheder for behandling af affald. Derfor har affald danmark taget initiativ til en undersøgelse, og resultaterne kan nu ses i rapporten: Vurdering af mængden af forbrændingsegnet affald i Danmark.

Rapporten har fået affald danmark til at efterlyse en udmelding fra embedsværket snarest, så problemerne kan løses og endnu større fremtidige problemer forebygges.

Mængden af affald i Danmark er konstant stigende, men mellem 2003 og 2007 har der på grund af væksten i dansk økonomi været en uventet høj stigning. Allerede i dag har flere forbrændingsanlæg derfor problemer med at brænde så store mængder, som de modtager. En del affald oplagres midlertidigt. Men de ”midlertidige” lagre vokser, og det vil affaldsmængderne også gøre i de kommende år. Hvis vi skal undgå at skabe flere lossepladser til skade for miljø og natur, skal der investeres i ny behandlingskapacitet.

Det er også vigtigt, at affald, der kunne skabe nyttig energi ved forbrænding, ikke går til spilde, så vi i stedet må brænde mere kul og olie til skade for klimaet.

Rapporten peger på flere mulige løsninger og har opstillet fire fremtidsscenarier, men ingen af dem kommer uden om betydelig udbygning af kapaciteten til at brænde. Kun en smule mere affald kan genanvendes, og det tager fremskrivningerne allerede højde for. Herudover kan en lille del af affaldet medforbrændes i kulfyrede værker, og vi kan også behandle noget affald biologisk. Men disse tiltag udgør justeringer, som ikke er tilstrækkelige til at løse hele problemet.

Sekretariatschef for affald danmark, Leif Mortensen, sagde for nylig i en pressemeddelelse:
”Resultaterne af denne analyse viser, at vi har et problem – et problem der kræver en løsning. Det tager mellem fire og seks år, fra vi beslutter at opføre ny forbrændingskapacitet, til anlægget kan tages i brug. Derfor er der brug for handling nu.”

Klik her for rapporten Vurdering af mængden af forbrændingsegnet affald i Danmark.
Læs affald danmarks pressemeddelelse her.

Benchmarking på genbrugsstationer

Nu er vores sammenligning af økonomi, effektivitet og serviceniveau på en række genbrugsstationer tilgængelig – læs mere her. Bemærk at data er fra 2006.

affald danmark starter 2008 med endnu et nyt medlem

Årsskiftet 2007-2008 betyder en udvidelse af medlemskredsen i affald danmark – antallet af medlemmer går med optagelsen af Stena Metall A/S således fra 6 til 7.

affald danmark fortsætter hermed den udvidelse af medlemmer, der blev påbegyndt i 2007. Foreningen dækker allerede nu en meget bred palet indenfor affaldshåndtering. Fællesnævneren, der tidligere var affaldsforbrænding, er således i dag, at medlemmerne hører til de seriøse, væsentlige behandlere i affaldsbranchen.

Efter at Marius Pedersen sluttede sig til os i 2007 kommer Stena Metall nu med fra nytåret 2008. affald danmark har dermed fået to aktører ind, der er vægtige spillere også på den internationale scene – et vigtigt aspekt i dag, hvor også affaldsbranchen er blevet global, udtaler formanden for affald danmarks ledergruppe Ivar Green-Paulsen.

Det er en stor fordel med denne nye viden og inspiration til vores arbejde. Desuden betyder udvidelsen, at vi øger vores indflydelse. Vores argumenter får mere vægt, når de er afstemt blandt de væsentlige aktører i den danske affaldsbranche. Vi bliver mere synlige og kommer til at dække flere dele af affaldskæden, fortsætter han.

Anders Skibdal, direktør i Stena Metall, ser frem til samarbejdet med de 6 andre store affaldsbehandlere i Danmark. Vi synes, det er en rigtig god ide, at de største aktører har et fælles talerør, og vi glæder os til det konkrete arbejde i affald danmark, siger Skibdal.

affald danmark har som mål at være en effektiv, beslutningsdygtig organisati-on med fokus på fælles interesserer og synergier og med evne til gennem konstruktiv dialog at håndtere forskellighederne og nå frem til de gode løsninger. I foreningen ser man frem til hvad de nye medlemmer, som begge er aktører på den internationale scene, kan give af ny viden og inspiration til de drøftelser man har i organisationens arbejdsgrupper.