Nyheder
14. december 2007
Vil du fremme affaldsselskabernes interesser?
affald danmark skal sikre de bedst mulige vilkår for, at vore medlemmer kan varetage en miljømæssig og økonomisk optimal håndtering af affald. Vi søger en medarbejder med en akademisk uddannelse, cand. jur. eller lignende, med erfaring inden for miljø herunder affalds- og/eller energiområdet, der vil hjælpe os med den opgave.
Læs mere her.
06. december 2007
Master i Miljø- og Energiret
I de kommende måneder afholdes der informationsmøder om den to-årige Masteruddannelse i Miljø- og Energiret (MEEL) op til den nye studiestart i september 2008. Møderne vil finde sted på de tre universiteter, der er involveret i MEEL, dvs. Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Læs mere om uddannelsen og informationsmøderne på www.meel.dk.
02. oktober 2007
Retningslinier for udformning og transport af affaldscontainere
Ved transport af containere fra genbrugspladser opleves ofte problemer med små forskelligheder i låsesystemer mellem containere og overførselspåhængsvogne. Repræsentanter for kommuner og affaldsselskaber, transportører, vognbyggere og containeropbyggere har nu aftalt retningslinier, der skal løse nogle af problemerne.
Retningslinierne anbefales af DAKOFA, RenoSam, affald danmark og DTL/Danaffald til brug ved udbud af transportopgaver på genbrugspladser og ved indkøb af nye affaldscontainere.
Med retningslinierne sikres, at alle almindelige containere kan låses på alle almindelige overførselspåhængsvogne uden ændringer. Eksisterende containere skal dog forinden udbud af transportopgaven tilpasses med de angivne huller i vangeforstærkningen, ligesom eksisterende påhængsvogne evt. skal have låseplacering tilpasset.
I retningslinierne er der ikke taget stilling til, om containerne skal håndteres af wirehejs eller kroghejs, eller om de bør kunne håndteres i begge systemer. Retningslinierne kan benyttes ved begge systemer.
Desuden arbejdes på at fastlægge tilsvarende retningslinier for placering af bagstop på containere. Sådanne forventes meldt ud ultimo 2007.
Link:
Retningslinier ved transportudbud (.pdf, 68 Kb)
Retningslinier ved køb af containere (.pdf, 67 Kb)
Fremstillingsmål for containere (.pdf, 29 Kb)
14. september 2007
affald danmark søger barselsvikar
For perioden midt november 2007 til midt juni 2008 søger affald danmark en barselsvikar. Arbejdsopgaverne består i at varetage affaldsselskabernes interesser overfor danske myndigheder, EU og andre organisationer med tilknytning til affalds- og energiområdet.
Læs mere her.
03. september 2007
Marius Pedersen A/S bliver medlem hos affald danmark
Per 1. september 2007 er Marius Pedersen A/S nyt medlem hos affald danmark.
21. juni 2007
Forlig om affaldssektorens organisering
affald danmark bakker op om forliget og ser frem til at trække i arbejdstøjet for at få forliget implementeret. For farligt affald ser vi frem til at deltage i den aftalte dialog om en hensigtsmæssig organisering af alt farligt affald. Samtidig vil vi allerede nu gå i dialog med myndighederne om de fremtidige rammebetingelser for forbrændings- og deponeringsanlæg, så vi kan få en hurtig afklaring.
Læs affald danmarks pressemeddelelse
Læs mere om forliget og vores holdninger i seneste nyhedsbrev
Læs Miljøministerens pressemeddelelse og faktaark
01. juni 2007
Benchmarking på genbrugsstationer i affald danmark
affald danmark har gennemført en sammenligning af økonomi, effektivitet og serviceniveau for genbrugsstationerne hos Amagerforbrænding, Vestforbrænding og Århus Kommunale Værker.
Formålet var at udveksle erfaringer med effektivisering på genbrugsstationerne set i forhold til serviceniveau.
30. marts 2007
Udfordringer på affaldsområdet i 2007/08
affald danmark har udgivet to foldere:
Danske og europæiske udfordringer på affaldsområdet 2007/08 Folderen er opdateret i juli 2007. Find den nye version her
Interessevaretagelse, Samarbejde, Videndeling, Information, Rådgivning – i Danmark og EU
02. marts 2007
Konference: Den nye affaldssektor – Regeringens udspil
affald danmark og RenoSam har i samarbejde med DAKOFA planlagt konferencen “Den nye affaldssektor – Regeringens udspil” som afholdes tirsdag den 17. april 2007 i Ingeniørhuset i København. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på DAKOFA’s hjemmeside.
26. februar 2007
Affaldsrammedirektivet – workshop
affald danmark fik gang i dialogen mellem Kommissionen, EU-Parlamentets ordfører og medlemmer af Ministerrådets arbejds-gruppe på en workshop om revisionen af affaldsrammedirektivet.
Workshoppen blev afholdt den 26. februar 2007 i Bruxelles på initiativ af affald danmark og den blev bakket op af fire organisationer, der repræsenterer affaldsbranchen, de lokale og regionale myndigheder og det civile samfund. Det drejer sig om ISWA, FEAD (den europæiske organisation for affaldsbranchen), CEMR (Council of European Municipalities and Regions, de lokale og regionale myndigheders organisation) og EEB (European Environmental Bureau, paraplyorganisation for miljø-NGOer).
Konferencen gav stof til eftertanke for de 37 deltagende repræsentater fra medlemsstaterne, der skulle mødes dagen efter for at arbejde sig et skridt tættere på afslutningen af Ministerrådets 1. behandling af Kommissionens forslag til affaldsrammedirektiv.
EU-Parlamentet afsluttede sin 1. behandling ved afstemning i Parlamentet den 13. februar 2007.
08. februar 2007
Regeringens udspil om affaldssektorens organisering
Regeringens udspil er nu offentliggjort på www.mst.dk.
affald danmark har sammet med KL og DI udsendt en fælles pressemeddelse og de tre organisationer vil sammen med RenoSam sende et fælles notat med anbefalinger i forhold til udspillet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
19. januar 2007
Regeringens energihandlingsplan
Regeringens handlingsplan “En visionær dansk energipolitik” indeholder bl.a. en målsætning om, at andelen af vedvarende energi skal forøges til mindst 30 % af energiforbruget i 2025.
Affald er nævnt under vedvarende energi: Der skal være en bedre energiudnyttelse af affald. Regeringen vil arbejde for, at de stigende affaldsmængder kan anvendes på centrale værker til at samproducere el og varme med høj effektivitet. Læs energihandlingsplanen her.