Nyheder
01. februar 2012
Affald er en ressource, som til enhver tid skal udnyttes effektivt
affald danmark har i løbet af 2011 udarbejdet en vision for hvordan vi kan få et effektivt ressourcekredsløb og hvordan sektoren kan udvikle sig. Det er en vision, hvor vi ser fremad og sætter os mål – og fortæller hvad vi vil arbejde for for at nå målene.
Nu er tiden kommet til at dele visionen med resten af samfundet, så vi sammen kan arbejde på at få realiseret visionen. Vi vil invitere myndigheder, brancheorganisationer, universiteterne og virksomhederne til at drøfte realisering af visionen med os.
Vi vil starte med at se på de værdifulde ressourcer i affaldet. Hvad er det for nogle og hvilke nye som eksisterende teknologier kan sørge for at holde disse i ressourcekredsløbet? Vi vil også forberede os på diskussionerne om fleksibel energiudnyttelse af affald.