Høringer 2006

25. januar 2006

EU’s affaldspakke

Se høringssvar

Temastrategien for bæredygtig anvendelse af ressourcer,
Temastrategien for forebyggelse og genanvendelse af affald
Forslag til ændring af affaldsrammedirektivet

Miljøstyrelsen

Hent EU-Kommissionens forslag til nyt Affaldsrammedirektiv

Hvad mener affald danmark om affaldsrammedirektivet?

Allerede i starten af 2005 blev der afholdt møder i EU-gruppen, hvor man diskuterede end-of-waste, nyttiggørelse/bortskaffelse, klassifikation af forbrændingsprocesser m.m. Siden hen har udarbejdelsen af Kommissionens forslag til affaldsrammedirektiv været fulgt tæt og affald danmark var således godt forberedt, da Kommissionen sendte sit endelige forslag på gaden den 21. december 2005. På EU-gruppe-mødet den 10. januar 2006 fandt vi frem til, hvad affald danmark skulle mene specielt om affaldshierarkiet og livscyklustankegang, end-of-waste samt nyttiggørelse/bortskaffelse. Holdningerne er bl.a. kommet til udtryk i det høringssvar vi har afgivet til Miljøstyrelsen, som kan downloades ovenfor.

Holdningerne præsenteres i korthed i det følgende.

Affaldshierarkiet og livscyklustankegang

affald danmark mener, at det som udgangspunkt er affaldshierarkiet, der skal være gældende. I takt med at der udvikles metoder til at håndtere livscyklustankegang på en god måde skal det være muligt at fravige hierarkiet. affald danmark mener, at der allerede i det foreliggende direktivudkast bør kunne indføjes en enkel metode til livscyklustankegang, som fx indikatorer.

End-of-waste

affald danmark mener, at kun affald der har været igennem en behandling skal kunne omklassificeres til ikke-affald. Endvidere skal affaldet udvise egenskaber, der kan sammenlignes med råmaterialer og det skal kunne indgå i en ny produktionscyklus.

Nyttiggørelse / bortskaffelse

affald danmark mener, at effektivitetskriterier bør vedtages politisk og ikke i en teknisk komi-té. Endvidere bør det anførte energieffektivi-tetskriterium for operationen R1 (nyttiggørelse som brændsel) omfatte samtlige affaldsfor-brændings- og medforbrændingsanlæg frem for kun dedikerede affaldsforbrændingsanlæg til kommunalt indsamlet affald.